Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Olesen
    Foto: Jørgen Olesen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Samuel Andreasen
    Foto: Samuel Andreasen

Kendetegn

: Mejeredderkoppen kendes på sine ekstremt lange og tynde ben. Kroppen er 8-10 mm lang og tydeligt opdelt i en for- og bagkrop. På forkroppen sidder 8 øjne. Bagkroppen er cylindrisk, farven er gråbrun med mørke pletter på oversiden. Forkroppen er lysere med en mørkebrun tegning centralt.
Mejeredderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Varierer kun i størrelse, formentlig afhængigt af ernæring. Efter mine observationer bliver de kønsmodne efter et bestemt tidsforløb, også selv om de ikke har opnået den optimale størrelse (genetisk fastlagt).

Forveksling

: Med sine lange og tynde ben kan den forveksles med ægte mejere. Som andre edderkopper har mejeredderkoppen imidlertid tydeligt adskilt for- og bagkrop, mens mejeres for- og bagkrop er smeltet sammen. Mejere har to i stedet for 8 øjne, og endelig har mejere hverken giftkroge eller spindevorter.

Udbredelse

: Arten er indslæbt syd fra og er første gang set 1880 i København og 1969 i Jylland (Arden). I dag er den udbredt i hele Danmark og betragtes som kosmopolit, fordi den findes rundt omkring i hele verden.
Mejeredderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Der findes kønsmodne og unge dyr hele året igennem.

I fyringssæsonen stortrives den indendøre.

Tidsmæssig fordeling

af Mejeredderkop baseret på Naturbasens observationer:
Mejeredderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mejeredderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Mejeredderkoppen lever i ca. 3 år (hunnerne), mens hannerne kun blive ca. 1 år. Afhængig af adgang til føde kan den være kønsmoden efter 4 måneder. Parringen foregår fredeligt, og det kan tage op til 4 timer, hvor edderkopperne er koblet sammen. Hannen parrer sig med så mange hunner som muligt. Hunnen gør det samme og parrer sig med forskellige hanner, hvis lejligheden byder sig. Ej heller, når hun er med æg, siger hun nej, hvis hun synes godt om bejleren (æggene bliver hængt op i spindet imens!). Hunnen lægger ca. 20 æg ad gangen. Hun laver ikke et ægspind, men æggene er klistret sammen til en lille kugle omviklet af nogle få silketråde, der holdes med kæberne og bevogtes. Afhængigt af temperaturen udklækkes ungerne efter 3-4 uger og forbliver hos moderen, til de har gennemgået et hudskifte, for så at blive selvstændige små edderkopper. Afhængig af ernæringstilstand lægger hunnen æg ca. 4-5 gange i sit liv.

Mejeredderkoppen laver et spind, hvor den hænger med bugsiden opad. Spindet har ingen limtråde, men fungerer mere som en slags alarmanlæg, der fortæller edderkoppen, når et byttedyr kommer i kontakt med den. Med hjælp af bagbenene indhyller den byttet, til det er forsvarsløst. Med sine små kæber (chelicerer, der ligner små dåseåbnere) finder den et tyndt sted på byttet, hvor den kan bide igennem og sprøjte fordøjelsesvæske ind. Byttedyrets bløddele opløses og udsuges. Mejeredderkoppens yndlingsspise er andre edderkopper. Udvoksne store husedderkopper (T. atrica) klarer den uden problemer, men den tager også insekter. Den kan også finde på at jage uden for sit spind og opsøge andre edderkoppearters spind og invadere dem, for at få fat i deres ejere. Mejeredderkoppen kan uden problemer leve i 6 måneder uden føde og vand.

Når mejeredderkoppen forstyrres i sit spind sætter den det hele, spindet og sig selv, i svingninger, så den næsten bliver usynlig. Denne beskyttelsesadfærd ses også hos andre edderkopper som fx unge korsedderkopper. Det må fungere de steder, hvor mejeredderkoppen lever ude i det fri, men det hjælper nok ikke mod en støvsuger!

Trods sit spinkle udseende er mejeredderkoppen som nævnt et ubehageligt bekendtskab for andre edderkoppearter, og man mener ligefrem, at den er skyld i, at den tidligere så almindelige art, lille husedderkop, i dag er blevet ganske fåtallig indendøre.

Levested

: Mejeredderkoppen er en synanthrop edderkop, d.v.s. at den er knyttet til mennesker og opvarmede huse. Den kan ikke leve udendørs i Danmark. Den lever fra loft til kælder og kan sagtens leve i et centralopvarmet bolig med tør luft. Når hunnerne skal til at lægge æg opsøger de gerne badeværelset, hvis det findes, formentlig på grund af den fugtige luft, men de klarer det også uden.

Foretrækker at sidde øverst i et rum (skab, vindue), hvorfra den kan kaste sit spind ned over byttet. De små, næsten usynlige unger, er især at finde i hjørnerne på loftet af fx opholdsrum, de kan sidde så tæt som med ca. 50 cm. afstand til hinanden. Skal man finde dem, kræver det en lygte, samt et skarpt syn.

I skabet under køkkenvasken sidder jævnligt en stor af slagsen, i eller ved et fangstspind, hvorfra den bevæger sig andre steder hen. De store fanges lettest ved brug af en lygte og så ellers bevæbnet med en støvsuger, men man skal være vaks, da edderkoppen mærker bevægelser i sine tråde, og er hurtig til at komme væk.

Om sommeren er den at finde i brændestykkerne som f.eks. opbevares i en nedlagt kostald, hvorfra den så kommer ind med brændestykkerne, når vejret bliver køligere og derpå etablerer sig i stuerne, hvor den forøger bestanden i vinterens løb.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Entomologiske Meddelelser 38, 1970

Edderkoppper i hus og have, Edwin Nørgaard (Natur og Museum 1991)

Spiders of Britain & Northern Europe, Michael J.Roberts

The Biology of Spiders, E.Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: