Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans Henrik Larsen
    Foto: Hans Henrik Larsen
  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Liselotte Folling
    Foto: Liselotte Folling

Kendetegn

: Havterne har en længde på 33-39 cm (heraf haleforlængelse 7-11 hos ad.) og et vingefang på 66-77 cm. det er en elegant og meget lys kystfugl, med tynde, forlængede halefjer og lange smalle vinger. Kun sort kalot og blodrødt næb (som dog i maj måned ofte har sort spids) giver kontrast til hvidt og lyst gråt. Flugten virker let og dansende, og heftige styrtdyk er karakteristiske under fødesøgning i vandet.

En væsentlig detalje hos stående fugle: Benene er så korte, at de knap ses. Disse kan også kendes på at de forlængede halefjer rager forbi vingespidserne. Ofte har fuglen en tydelig adskillelse mellem den hvide kind og det mørkere bryst.

Den forveksles nemt med fjordterne. Foruden ovennævnte kan man på den flyvende fugl notere sig, at overvingen er jævnt lysegrå (uden fjordternes mørke kile eller hak i hånden). I mod- og sidelys bliver svingfjerene næsten selvlysende og afslører tydeligt håndens smalle, sorte bagkant.

Flyver med mere stødende, ihærdige vingeslag end fjordterne, og er bedre tilpasset hårde vindstyrker. Styrtdykker fra ret stor højde efter svirren, men snapper i roligt vejr føde direkte fra overfladen.

Ungfuglen mangler de forlængede halefjer. Den har hvidt ansigt og underside, og sort maske (som flyder i ét med øjet) samt grå ryg med smalle, gråbrune og hvidlige tværbånd og dækfjer.

Havterne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Villy Pedersen

Forveksling

: Havterne kan forveksles med især Fjordterne, som dog bl.a. har tydeligt længere ben med synlige knæ og lår.

Udbredelse

: Bestanden er noget ujævnt fordelt, med Limfjorden og kysterne omkring Fyn, Sydsjælland og Lolland og Falster som kerneområder. Mange kyster er fattige på egnede ynglepladser - f.eks. Bornholms, Nordsjællands og størstedelen af Østjyllands, og her mangler fuglen totalt eller forekommer meget spredt.
Havterne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Havterne trækker længere end nogen anden skandinavisk fugl, idet overvintringsområdet ligger i drivisbæltet ud for Antarktis. Den ankommer midt i april til midt i maj og trækker atter bort først i juli til først i oktober. De unge fugle (2k) synes at blive i det antarktiske område 1. sommer.

De fleste er forsvundet fra DK sidst i aug., hvor fjordterne stadig er almindelig, men sjovt nok ses årligt flere ungfugle til sent i okt.

Tidsmæssig fordeling

af Havterne baseret på Naturbasens observationer:
Havterne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Havterne - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler normalt første gang 4 år gammel og danner tit par med samme mage flere år i træk. De 1-3 æg lægges her i landet fra midt i maj og udruges på 20-24 dage. Ungerne er flyvefærdige 21-24 dage gamle, men mades formentlig i flere måneder af de gamle fugle. Den foretrækker mere åbne områder end fjordternen.

Levested

: Havterne yngler spredt langs vores kyster. Den yngler i kolonier, ofte sammen med fjordterne, eller i enkeltpar langs kyster, i fjorde og søer.

Uden for yngletiden kan den træffes overalt langs vores kyster.

Bevaringstiltag

: Havternen kan tilgodeses ved at sikre, at den ikke forstyrres i yngleperioden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney, Svensson og Zetterström: Fugle i felten, L&R 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: