Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen

Atlas

: Myrekøllebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Myrekøllebille er en bred og flad art, der måler 4-4,5 mm. Hoved og pronotum er rustbrune, ofte med et mørkere parti midt på pronotum. Dækvingernes midte er mørkebrun til sort, med adskillige lysebrune aftegninger. Dækvingernes ydre rand er rustbrun. Pronotum med retvinklede baghjørner, og fint punkteret. Dækvingernes ribbemellemrum ret kraftigt punkterede. Antennernes spidser kraftigt kølleformede. Første antenneled meget kraftigt udvidet, omtrent på størrelse med køllen. Bevæbnet med ret kraftige kindbakker.
Myrekøllebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: En ret karakteristisk art.

Kan dog forveksles med arter i slægten Soronia, men her er første antenneled mindre kraftigt udviddet, og dækvingernes ribber er mindre tydelige. Derudover har Myrekøllebille en kraftigere udskåret forkant på pronotum, og pronotums forhjørner når øjets forrand.

Udbredelse

: Arten anses for at være ret sjælden i Danmark, men grundet værtsmyrens almindelighed er Myrekøllebille sandsynligvis noget overset.
Myrekøllebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses i hele sommerhalvåret

Tidsmæssig fordeling

af Myrekøllebille baseret på Naturbasens observationer:
Myrekøllebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Myrekøllebille - månedlig fordeling

Biologi

: Myrekøllebille er en myrmekofil art, der lever i nær tilknytning til Orangemyre (Lasius fuliginosus) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Den lever overvejende som kleptoparasit nær indgangen til Orangemyres bo, samt langs dennes stier til og fra bladlusekolonier. Om dagen skjuler de sig under bark nær stierne, men om aftenen og natten kommer de frem. Her tigger de mad fra de myrer, der er på vej tilbage til reden efter at have fyldt deres "socialmave" med honningdug i bladlusekolonierne. Med dens antenner imiterer Myrekøllebillen de samme bevægelser, som arbejdere af Orangemyrer bruger til at tigge mad fra hinanden. Ofte mister myren interessen, men i ca. 1 ud af 4-5 forsøg lykkes det billen at få myren til at gylpe en dråbe honningdug op.

I laboratoriet er det lykkedes Myrekøllebille at tigge mad fra en lang række myrearter i slægterne Myrmica, Formica og Camponotus, men her er succesraten langt lavere end med Orangemyre og billen udsættes oftere for aggression.

Også Orangemyre kan udvise aggressiv opførsel overfor billen. I forsvar trækker billen ben og antenner ind under kroppen, og lægger sig fladt mod jorden. Derved er det meget svært for myren at påføre billen skade.

Levested

: Da arten er knyttet til Orangemyre, ses den nærmest udelukkende i nærheden af dennes bo. Orangemyre er primært en løvskovsart der træffes almindeligt i de fleste Østdanske skove, gerne på let sandet bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hölldobler B, Kwapich CL (2017) Amphotis marginata (Coleoptera: Nitidulidae) a highwayman of the ant Lasius fuliginosus. PLOS ONE 12(8): e0180847. doi.org...journal.pone.0180847

Victor Hansen, 1950, "Danmarks Fauna bd. 55, Biller: Clavicornia". Gads Forlag.

De senest indberettede arter i Naturbasen: