Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gert S Laursen
    Foto: Gert S Laursen
  • Fotograf: Torkild Kristensen
    Foto: Torkild Kristensen
  • Fotograf: Gert S Laursen
    Foto: Gert S Laursen

Kendetegn

: Halemejsen er en lille fugl med en karakteristisk lang hale og et lille næb. I alt er fuglen ca. 12-15 cm lang, hvoraf halen udgør op til 10 cm. Halemejsen er lys på undersiden, og ryggen og vingerne er præget af et sort, hvidt og rødligt mønster. Hovedfarven varierer mellem racerne, se nedenfor. Kønnene er ens, hvorimod ungfuglene kan kendes på mørke hovedsider.
Halemejse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Bertelsen

Variation

: Der findes flere forskellige racer af halemejse, hvoraf to forefindes herhjemme. Den nordlige halemejse, A. c. caudatus har helt hvidt hoved, hvorimod den sydlige halemejse, A. c. europaeus, har et tydeligt sort bånd over øjet og om til nakken. Mellemformer af de to underarter ses ofte i Danmark, hvilket kan gøre racebestemmelse kompliceret.

Forveksling

: Ret karakteristisk, kan næppe fejlbestemmes hvis den ses godt.

Udbredelse

: Udbredt i hele Europa og Lilleasien. I Danmark er den relativt fåtallig i Nord- og Vestjylland, men findes ellers spredt i hele landet (10-15.000 par).
Halemejse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Halemejsen er hovedsageligt standfugl i Danmark og ses året rundt. Dog er de ofte mere synlige uden for yngletiden, da de her strejfer mere rundt i større grupper. Af og til forekommer halemejser i blandede vinterflokke sammen med andre arter, og invasioner nordfra kan også forekomme i hårde vintre. Trækkende halemejser forekommer hovedsageligt i oktober-november og marts-april.

Tidsmæssig fordeling

af Halemejse baseret på Naturbasens observationer:
Halemejse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Halemejse - månedlig fordeling

Biologi

: Halemejsen er en meget social fugl, som ofte færdes i familiegrupper året igennem. Denne adfærd hænger i høj grad sammen med dens sociale ynglesystem, som kun findes hos få af vore hjemlige fuglearter. Ynglepar af halemejser har ofte hjælpere ved reden; disse er typisk nært beslægtede individer, f.eks. parrets voksne unger eller søskende, som selv har haft en mislykket ynglesæson. Parret bygger selv den store, kugleformede rede af mos, lav, hår og fjer, som væves sammen af spindelvæv. Første yngleforsøg finder allerede sted i marts eller april. Et typisk kuld består af 8-12 æg, men halemejser lægger somme tider helt op til 16 æg. Rugetiden er cirka to uger, og ungerne tilbringer efter klækning endnu et par uger i reden. De fodres fortsat af de voksne i 10-14 dage efter at have forladt reden. Efter en succesfuld ynglesæson skilles yngleparret ofte, og hunnen forlader så området for at finde en ny mage.

Halemejsen lever hovedsageligt af insekter og edderkopper, men tager også af og til frø.

Levested

: Halemejser lever i alle typer af løv- og blandingsskov, dog særligt på steder med indslag af tæt buskads eller underskov, og gerne på fugtige steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C. Harrison & P. Castell (1998): Bird nests, eggs and nestlings. HarperCollins.

M.B. Grell (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

K. Mullarney & L. Svensson (1999): Fugle i felten. L&R Fakta.

H. Meltofte & J. Fjeldså (2002): Fuglene i Danmark. Gyldendals Bogklubber.

W. Koenig & J. Dickinson (2004): Ecology and Evolution of Cooperative breeding in Birds. Cambridge.

De senest indberettede arter i Naturbasen: