Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: carsten juhl
    Foto: carsten juhl
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen

Kendetegn

: Længde 50-55 cm. Vingefang 110-130 cm. En af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Har en mørk brun overside, mens undersiden er noget lysere med mørke knoer, mørke vingespidser, mørk bagkant på vinger og hale samt et lysere område ved svingfjerene. Har ofte et lyst brystbånd. Halen kortere end vingebredden. Ungfugle er meget lyse og mangler de mørke bånd på vinger og hale. I flugten holdes vingerne let løftede. Ses ofte på pæle eller andre steder højt i landskabet, hvor den spejder efter bytte.
Musvåge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Freddy Ottosen

Variation

: Musvågens fjerdragt udviser meget stor variation, lige fra det helt lyse til helt mørke.

Forveksling

: Kan forveksles med hvepsevåge, fjeldvåge og den mere sjælden ørnevåge. Fjeldvåge har længere vinger, hvid hale med sort kant og befjerede ben. Fjeldvågen ses kun om vinteren i DK. Hvepsevågen har slankere hals og mindre hoved end musvåge og kredser på plane vinger. Hvepsevågen ses kun om sommeren i DK. Ørnevåge har en mere rødbrun fjerdragt.

Udbredelse

: Udbredt i hele landet
Musvåge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses hele året. Efterår og forår kan man på trækstederne, eksempelvis Skagen og Gjerrild, se tusindevis i september-oktober og marts-april. Mange af trækfuglene bliver i Danmark om vinteren og bestanden er her det dobbelte af sommerbestanden.

Tidsmæssig fordeling

af Musvåge baseret på Naturbasens observationer:
Musvåge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Musvåge - månedlig fordeling

Biologi

: Både træk- og standfugl. Yngler som 2-3 årig. Lever af gnavere, fugle, krybdyr, padder, insekter, regnorme og ådsler. Jager i åbent land. Kan ”muse” men gør det ikke ofte. Musvåger er territoriale og forsvarer deres jagt- og yngleområde.

Levested

: Musvågen foretrækker et varieret landskab, hvilket nok er en af grundene til, at den klarer sig så godt i Danmark. Det åbne land bruges som jagtrevir, mens skove og lunde bruges som yngleplads.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gensbøl, B (1984):Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Gads Forlag.

De senest indberettede arter i Naturbasen: