Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Overgaard
    Foto: Torben Overgaard
  • Fotograf: Yvonne  Bloch
    Foto: Yvonne Bloch
  • Fotograf: Yvonne  Bloch
    Foto: Yvonne Bloch

Kendetegn

: En lille, målerlignende ugle med et vingefang på 20-23 mm. Forvingens grundfarve er lyst gul, sømfeltet brunt bestøvet på ydersiden. Desuden to vage, grålige, bølgede tværlinjer samt en stor, udflydende midtplet. Bagvingerne er grålige eller brunlige.
Lille Å-Ugle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Bloch

Forveksling

: På grund af den gule forvingefarve kan Lille å-ugle næppe forveksles med andre arter.

Udbredelse

: Er udbredt og almindelig i hele landet. Af og til forekommer den i antal, men optræder dog mest enkeltvist.

I Europa er arten fundet i alle lande bortset fra Island, og mod nord er den udbredt op til det sydlige og mellemste Fennoskandinavien.

Lille Å-Ugle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver døgnet rundt i to sammenhængende generationer fra maj til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Å-Ugle baseret på Naturbasens observationer:
Lille Å-Ugle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Å-Ugle - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever overvintrende fra august til maj samt i juli-august på græsser. Forpupningen sker i et sammenfoldet og -spundet græsblad.

Levested

: Findes på enge og andre åbne steder med græs, ofte i tilknytning til skov. Arten træffes ofte på de fleste af det åbne lands biotoper, hvilket sandsynligvis skyldes, at den strejfer en del.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Peder Skou: Nordens Ugler. Danmarks dyreliv, bind 5. Apollo Books 1991.

De senest indberettede arter i Naturbasen: