Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Kendetegn

: Den danner hvælvede,2-5 cm bred, grå eller grågrønne tuer med oprette, flere gange delte grene, der er nogenlunde lige lange. Frugtlegemerne (ascidierne) sidder for enden af de endestillede grene og er så at sige altid tilstede i stort antal.

Grenene (thallusloberne) er næsten trinde. Og der findes ikke soredier hos denne art grenlav (soredier er små, kornede ynglelegemer samlet i større velafgrænsede områder: soraler; soredier er små pakker af algeceller og svampehyfer).

Tue-Grenlav gror altid på bark.

Tue-Grenlav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Liebermann

Forveksling

: Stor Grenlav ( R. fraxinea) og Rendet Grenlav (R. calicaris) har tydeligt flade thalluslober og har sjældent frugtlegemer.

Klippe-Grenlav (R.suliquosa) www.fugleognatur.dk/gallery... mangler også soraler og soredier, men har brede affladede thalluslober og gror altid på sten og klipper ved kysterne.

Andre arter i slægten har soraler og soredier eller gror på sten.

Udbredelse

: Temmelig almindelig i hele landet.
Tue-Grenlav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Tue-Grenlav baseret på Naturbasens observationer:
Tue-Grenlav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tue-Grenlav - månedlig fordeling

Biologi

: Tue-Grenlav er stadig temmelig almindelig i store dele af landet, men mangler i de mest forurenede by- og landbrugsområder. Tidligere har den været meget almindelig på vejtræer, men er her gået meget tilbage p.g.a. luftforureningen.

Levested

: Bark på træer, især løvtræer, i ikke for forurenede områder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: