Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Liselotte Folling
    Foto: Liselotte Folling
  • Fotograf: Liselotte Folling
    Foto: Liselotte Folling
  • Fotograf: Liselotte Folling
    Foto: Liselotte Folling

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Bakke-Gøgelilje med paralelle støvknapper til venstre, Skov-Gøgelilje med divergerende støvknapper til højre.

Atlas

: Skov-Gøgelilje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Dens stængel bliver indtil 40 cm. høj og har ved grunden 2 store elliptiske blade og opad stænglen nogle få, små og smalle blade.

Blomsterakset er ret tyndblomstret og bærer et antal ret store (ca. 2 cm.) hvidlige og gulgrøntanløbne blomster.

Blomstens spore er 2-3 cm. lang og blomstens læbe er 7-10 mm., noget krummet afrundet og lidt fortykket i spidsen.

Blomsterne er velduftende, især om natten, og bestøves af langsnablede sommerfugle.

Hos Skov-Gøgelilje er de 2 støvknaphalvdele er tydeligt divergerende og ret fjernt fra hinanden, og med spiserne pegende ind mod spejlingsaksen.

Skov-Gøgelilje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Liselotte Folling

Forveksling

: Slægten Gøgelilje er ret let visuelt genkendelig. Men det kan være lidt svært at adskille arter og underarter.

De kan næppe adskilles vegetativt i felten.

I blomst kan de adskilles således:

Skov-Gøgelilje: De 2 støvknaphalvdele er ret fjerne fra hinanden divergerende, således at spiserne peger ind mod spejlingsaksen. Blomsterfarven er hvid med et grønligt skær. Spidsen af sporen er flad og lidt fortykket.

Bakke-Gøgelilje: De 2 støvknaphalvdele sidder tæt ved hinanden og er parallelle. Blomsterfarven er rent hvid. Sporen er trådfin og sporen ikke fortykket.

Langsporet Gøgelilje - ssp. latifolia er højere og mere spredtblomstrede end hovedarten og har 25-41 mm. lang spore og mere udpræget grønlige blomster; læben her længere end hos Bakke-Gøgelilje: 10-16. mm. www.fugleognatur.dk/gallery...

Udbredelse

: Temmelig sjælden på egnede vokselinjer, hovedsagelig øst for isens hovedstilstandslinje. Den er gået tilbage de sidste 5å år som følge af tilgroning og anden ødelæggelse af voksestederne.
Skov-Gøgelilje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Skov-Gøgelilje baseret på Naturbasens observationer:
Skov-Gøgelilje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skov-Gøgelilje - månedlig fordeling

Biologi

: Etymologi:

Platanthera af græsk platys=bred og anthera=støvknap og hentyder til at støvknappen især hos Skov-Gøgelilje er bred og flad. Chlorantha af græsk chloris=grønlig og anthos=blomst, altså grønligbnlomstret sigtende til blomsternes grønlige skær.

Levested

: På kalkrig lerbund og muldbund i lyse skove og krat og på enge.

Trusler

: Ændret landbrugsdrift. Tilgroning af lysåbne skovtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Orkideer, Henrik Æ. Pedersen & Niels Faurholdt, illustreret af især Jimmy Lassen, Gyldendal 2010, ISBN: 978-87-02-06386-8.

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Danske Rødliste 2019

De senest indberettede arter i Naturbasen: