Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen

Atlas

: Dunet Egebregne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten kaldes i Den Ny Nordiske Flora blot Dunbregne, hvilket måske er et bedre navn, da det er den eneste danske art i slægten.

Jordstænglen er tynd, krybende håret og skællet. Bladene udgår enkeltvis fra jordstænglen og er indtil 50 cm. høje, men oftest lavere. Bladene fremstår 2 x fjersnitdelte, men delingen af 2 orden når ikke helt ind til strengen.

Bladene er ret skøre, bleggrønne og med lange, forneden mørkebrune og hvidhårede og skællede stilke.

Sporehushobene er runde til ovale og uden slør. Det nederste par primære sideflige er på karakteristisk og iøjnefaldende vis drejet fremad og nedad.

Dunet Egebregne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Forveksling

: Bladene er ret karakteristiske med det fremad-nedaddrejede nederste par primære bladafsnit.

Denne karakter findes dog også hos Kærbregne (="Kær-Dunbregne"), men denne er en væsentligt højere og kraftigere plante og gror i reglen meget fugtigere. Kærbregnes bladstilke er også ret skøre, men næsten uden skæl og hår. Kærbregne har desuden bladdimorphi, hvor de fertile blade har bøjede kanter og de sterile er flade.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig sjælden i det meste af landet, dog sjælden i Vestjylland.
Dunet Egebregne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den danner sporer i juli-september og kan kendes en stor del af vækstsæsonen på de nedre fremad-nedadrettede primære sideflige på bladet. Den er ikke vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Dunet Egebregne baseret på Naturbasens observationer:
Dunet Egebregne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dunet Egebregne - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med krybende jordstængel. Den er ofte bestanddannende.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Skygget, fugtig, ofte mesotrof bund i skove, tørre moser, på stendiger etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: