Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Thomas Boesdal
    Foto: Thomas Boesdal

 Figur

Atlas

: Storfrugtet Vandstjerne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En vand- eller sumpplante, der optræder i indbyrdes overlappende 3 former:

En undervandsform

En rosetform med rosetstillede mere eller mindre flydende blade for enden af skudet.

En sumpform, hvor hele planten bortset fra rødderne er i fri luft.

Kun sumpformen er fertil.

Plantens vandform bliver indtil 40 cm. lang, sumpformen sjældent over 10 cm.

Bladene er modsatte.

Undervandsbladene er smalt ægformet-ovale gående jævnt over i en stilk.

Rosetformen og sumpformen har bredt ægformede til næsten cirkelrunde blade, hvor bladpladen er ret skarpt afsat i forhold til en ret kort stilk. Hos rosetformen bliver bladene smallere nedadtil.

Frugten er en ret flad, oval til cirkelrund struktur. Det er en spaltefrugt, som spaltes i 4 delfrugter, der kan sidde 22 paralelt eller med mere eller mindre divergerende spidser.

Frugterne hos denne art og Fladfrugtet Vandstjerne er større end hos andre arter af Vandstjerne, tydeligt mere end 1,3 mm. lange. De har bred lys rand og sidder 4 sammen. Set ovenfra er de 4 frugter 2 og 2 divergerende.

De umodne frugter har 2-3 mm. lange bueformet opadbuende støvfang. De modne frugter, som er lysebrune, har støvfanget bøjet ned over frugtens smalle side.

Storfrugtet Vandstjerne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Planten er variabel. Sumpformen er langt den almindeligste, væsentlig hyppigere end den rene vand- hh. rosetformen.

Forveksling

: Vandstjerne er en vanskelig slægt, og man bør ved bestemmelsen have planter med både umodne og modne frugter.

Men Storfrugtet Vandstjerne kan forholdsvis let kendes fra andre danske arter af slægten på de næsten cirkelrunde roset- og sumpformsblade, der er ret skarpt afsat til stilken samt frugterne, som er større hos andre arter og med tydelig bred vingerand.

Roset-Vandstjerne har også divergerende frugter, men de er uden bred vingerand; og rosetbladene er smalt lancetformede til næsten linjeformede.

Fladfrugtet Vandstjerne, som er langt vores almindeligste art af slægten, har også ret store frugter (1,3-1,6 mm.), men med ganske smal hindekant og småfrugter, der ikke er 2 og 2 divergerende. Fladfrugtet Vandstjernes rosetblade er varierende smal ægformede og med jævn overgang fra bladplade til stilk.

Vamdportulak www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , der ofte vokser på samme type biotoper, har spredte blade, og ligner ikke meget.

Småfrugtet Vandstjerne, som kan ligne Storfrugtet Vandstjerne i de vegetative karakterer, kan altid udskilles fra lignende arter på at have 2 kloformede spidser på undervandsbladene.

Udbredelse

: Den er forholdsvis almindelig i store dele af Jylland og også ret hyppig i Nordsjælland, men ellers ret sjælden.
Storfrugtet Vandstjerne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-september og har frugter fra midt i juni. Den kan findes vegetativt det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Storfrugtet Vandstjerne baseret på Naturbasens observationer:
Storfrugtet Vandstjerne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storfrugtet Vandstjerne - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig vandplante, hvor de nederste dele overvintrer. Blomsterne bestøves formentlig via vandmediet eller regn eller ved selvbestøvning.

Etymologi:

Callitriche er af græsk kals - skøn og trichs (genitiv) - hår. Stagnalis betyder voksende i stillestående vand (eller sump) Storfrugtet refererer til, at frugterne hos denne art er større end hos slægtens andre arter.

Levested

: I og ved næringsrige ofte sommerudtørrende bække og græfter, i skovsumpe og også i fugtige hjulspor på skovveje.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Vandplanter - vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb, Miljøministeriet,

Miljøstyrelsen, Danske Miljøundersøgelser. Sten Moeslund et al.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: