Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Slåen overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Slåen kan især være svær at kende fra Kræge.

Slåen danner tætte og tornede krat ved hjælp af talrige rodskud. Disse buske bliver sjældent over 3m høje. Arten danner normalt ikke egentlige træer med stammer - med mindre den bliver opstammet.

Grentornene er sylformede og solide, gerne omkring 5 cm lange og ofte med jævnt fordelte grupper af små knopper.

Kviste og torne er ganske kort (og sommetider utydeligt) hårede. Ofte er behåringen så tynd, at den ligner et lag støv (brug lup).

Bladene er kortstilkede, aflange til omvendt ægformede, kort og spredt hårede på undersiden og med uregelmæssigt spidstakket eller savtandet rand. Bladgrunden er tydeligt kileformet og bladspidsen er afrundet til butspidset.

Bladstørrelsen varierer fra én til over fem cm i længden og fra cirka 0,5 til over to cm i bredden; bladstilken er omkring 3-8 mm heraf. Bladomrids er meget variabelt, men ofte er bladpladen over dobbelt så lang som bred.

Blomsterne er små og tætsiddende; ja hele den øverste halvdel af slåenbusken kan være dækket af tætte cylindriske duske af hvide blomster, så grenene ligner hvide neonrør. Blomstringstiden er få uger senere end Mirabels. Kronbladene er 5-7 mm lange. Ingen duft. Blosterstilkene er hårløse eller ganske svagt "støvhårede" - ligesom kvistene.

Frugterne er kuglerunde, blåsorte og lyst blåduggede, gerne omkring 1cm i diameter. Kødet hænger godt fast i stenen. Smagen er stærkt snerpende, også efter modenhed, men mildnes og bliver sødlig efter frost.

Slåen
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Slåen er en variabel art. Både de vilde danske bestande og de udplantede sorter rummer stor variation. Der er tilsyneladende ikke beskrevet nogen varieteter eller underarter til at rumme denne arts variation.

På stenede strandvolde i den sydlige Kattegatsregion kan man finde lave og krybende udgaver af Slåen, som har typiske udgaver af både blade og frugter, om end de måske er lidt små - og bladene kan være næsten hårløse.

I levende hegn kan man finde formentlig plantede udgaver af Slåen på op til omkring fem meters højde, - og med tendens til rigtig stamme. Hvorvidt disse er renblodet Slåen, eller de måske rummer lidt gener fra arten Kræge/Blomme, vides ikke.

Forveksling

: Slåen forveksles især med sine artshybrider. Finder man "Slåen" med frugter på halvanden cm eller mere, så er den sandsynligvis ikke renblodet.

Det er nok umuligt at sætte en grænse imellem Slåen og Kræge; dels på grund af spontane mellemting, men især på grund af udplantning af talrige afvigende sorter af både Kræge og Slåen, samt udplantning af de formodede artshybrider imellem dem.

Slåen kan danne spontane artshybrider med både Blomme og Mirabel. Disse udplantes næppe. Man kan være heldig at få øje på blomstrende buske, der blomster kraftigst imellem blomstringstidspunkterne for henholdsvis Slåen og Mirabel. Disse buske kan godt være artshybriden imellem dem.

Udbredelse

: Slåen kan findes over hele Danmark, men er næppe oprindeligt forekommende på de førhen magre hedejorder i Vestjylland.

Artens spontane udbredelse er dårligt kendt, da den har været plantet i århundreder. Formentlig var den ret almindelig som naturligt forekommende i Øst- og Sønderjylland samt på Øerne, men sjældnere i Nordjylland og måske helt manglende i det meste af Midt- og Vestjylland.

Slåen - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Slåen har gerne blomstring fra sidst i april til ind i maj, og løvspring i løbet af maj.

Tidsmæssig fordeling

af Slåen baseret på Naturbasens observationer:
Slåen - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Slåen - månedlig fordeling

Biologi

: Slåen spreder sig effektivt ved rodskud. Bliver den ikke holdt nede ved kraftig græsning kan den dominere på overdrev og kystskrænter, hvor den stedvis er en problemart, som udkonkurrerer gammel og artsrig vegetation.

Slåenfrugter bruges til at producere udmærket snaps.

Levested

: Slåen trives bedst på kalkrig jord, der ikke er for næringsrig, men kan dog gro på flere andre jordtyper, undtagen på tørvejord og sur hedejord. Gror gerne på stenet eller på klipper. Den vokser lysåbent på kystskrænter, overdrev, gamle ruderater og vejskrænter samt i skovbryn og hegn. Vild Slåen kan nå helt ud på stenede strandvolde, der ikke overskylles af havet for tit.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Stace, C.A.: New Flora of the British Isles. 3. udg. fra 2010. Cambridge.

De senest indberettede arter i Naturbasen: