Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Almindelig Vedbend overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Bladene er tydeligt længere end brede.

Planten kaldes også "efeu", men brugen af dette navn er på retur.

En klatrende stedsegrøn busk, eller lian, med karakteristiske 3-5-lappede blade. Den hæfter sig til stammer, murværk, klipper m.v. med særlige "klatrerødder" og kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have nedre stammediameter på 25-30 cm. Ikke sjældent kryber plantens skud dog hen ad jorden. Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering.

Blomstrende skud er markant anderledes, idet de ikke er hæftende, men rent buskagtigt grenede. De fremkommer som sidegrene til almindelig skud. - De blomstrende skud har helt anderledes blade; de er spidse og lancetformede. www.fugleognatur.dk/gallery...

Blomstringstiden er usædvanlig sen, i september-oktober.

Blomsterne udsender en for mennesker ubehagelig, nærmest kvalmende-parfumeret lugt, der tiltrækker bestøvende insekter.

Frugterne er blåsorte, ærtestore bær med 3-5 frøkerner. De har en ubehageligt bitter smag.

Almindelig Vedbend
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Lyngby

Variation

: Sjældent ses individer, der kun består af oprette, grenede skud; men sådanne dyrkes kunstigt. Podninger af af blomstrende skud vil bevare den oprette grenede karakter og være uden hæfterødder.

Forveksling

: Der dyrkes adskillige arter af slægten, som kan tænkes at forvilde sig eller stå som kulturlevn i gamle haver. Men ingen af disse har Almindelig Vedbends lappede blade. Der dyrkes også en del forædlede former af Almindelig Vedbend, der f.eks. kan have spraglede blade, se f.eks: .

www.fugleognatur.dk/artintro...

Den eneste kritiske forvekslingsmulighed i Danmark er med Irsk Vedbend, der med stigende hyppighed forvilder og naturaliserer sig.

Irsk Vedbend har større blade, som er tydeligt bredere end lange, og som sådan ikke svær at kende, når man er klar over dette. www.fugleognatur.dk/artintro...

Irsk Vedbend har været opfattet både som varietet, underart og selvstændig art. Men den ser ikke ud til at krydse og danne mellemformer med Almindelig Vedbend. Irsk Vedbend spreder og naturaliserer sig med stigende hyppighed i Danmark.

Udbredelse

: Den er efterhånden almindelig i det meste af landet bortset fra egne præget af sandet og gruset bund.
Almindelig Vedbend - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Vedbend kan som stedsegrøn plante let erkendes året rundt. Blomstringstiden er september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Vedbend baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Vedbend - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Vedbend - månedlig fordeling

Biologi

: En stedsegrøn lian, eller lianagtig busk.

Blomsterne bestøves af honningsøgende insekter, og frøene spredes typisk endozoisk af fugle, som modsat mennesker godt kan tåle bærrene, og hvor frøene bevarer spiringsevnen efter tarmpassagen.

For mennesker virker frugterne kvalmefremkaldende og stærkt afførende. Især bærrene og de blomstrende skud indeholder giftige saponiner i ret høj koncentration, de øvrige dele af planten i mindre grad. Det virksomme stof er Hederagin. Forgiftningssymptomerne er tørst og efterfølgende kvalme.

Inden for det sidste tiår er man blevet klar over, at Vedbend kan give allergiproblemer for nogle mennesker, bl.a. gartnere.

Etymologi: Slægtsnavnet hedera er det gamle latinske navn for Vedbend. Artsnavnet helix er af græsk helisso="jeg snor mig" og hentyder til den snoede, bugtede vækst.

Det danske slægtsnavn Vedbend betyder "træ-bånd" og hentyder til, at de klatrende skud kan omklamre træstammerne som snærende bånd. "Efeu" er lånt fra tysk.

Økologi: Almindelig Vedbend er noget frostfølsom og havde i alt fald frem til 1950erne en i hovedsagen kystnær udbredelse. Klimaet er typisk lidt mildere om vinteren ved kysterne. Store individer frøs ofte ned i hårde vintre. P.g.a. de i hovedsagen menneskeskabte klimaændringer er kysttilknytningen ikke længere særlig udpræget, og store, gamle individer ses nu også langt fra kysterne.

Almindelig Vedbend er vært for snylteplanten Vedbend-Gyvelkvæler, der regnes for indslæbt, men ser ud til at være under udbredelse www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse .

Ellers har Vedbend ret få arter knyttet til sig, måske på grund af giftigheden. Nogle er der dog, f.eks. Vedbendgalmyg, Dasineura kiefferi: www.fugleognatur.dk/gallery_browse

Levested

: Frodig muldbund i skov og krat, på skråninger m.v. Den forvildes også hyppigt fra dyrkning ved gamle haver, parker m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen: