Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Storup
    Foto: Peder Storup
  • Fotograf: Claus Riehn Andersen
    Foto: Claus Riehn Andersen
  • Fotograf: Claus Riehn Andersen
    Foto: Claus Riehn Andersen

Kendetegn

: En middelstor jordbi, som ofte er en af forårets tidligste bier. Hunnerne er 9-11 mm og har en lidt pjusket rødbrun behåring. Hos hunnerne er behåringen på bagkroppen lysere orangebrun, mens behåringen på forkroppen er mere mørk rødbrun. Hannerne er lidt mere anonyme i farverne, men er cirka samme størrelse som hunnerne, dog med en betydelig variation. Hannerne hører til gruppen af jordbier, med meget store mandibler, som ved basis har en tand. Hos A. praecox-hanner er mandiblerne påfaldende lange og tanden ved basis stor.
Forårsjordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Hunnerne er ret ensartede, mens hannerne varierer meget i størrelse.

Forveksling

: I felten kan hunner være svære at kende fra andre jordbier. Den mest oplagte forveksling er nok Andrena apicata, som også findes på pil og som også er tidligt flyvende. A. apicata hunner er dog generelt lidt større end A. praecox. A. apicata hunner har sorte hår på 4. og 5. bagkropsled, hvor A. praecox har brune. Der er flere andre arter der kan ligne A. praecox og i slutningen af flyvetiden (sent forår/tidlig sommer), bør individer nok nøgles under lup.

Hannerne kan også nemmest forveksles med hannerne af A. apicata, som også har lange mandibler med en tand ved basis. A. praecox hanner har lyse hår på 3. og 4. bagkropsled, hvor A. apicata har sorte. A. praecox har et 3. antenneled der er lige så langt som 4., mens det er tydeligt længere hos A. apicata.

Det samme forhold mellem antenneled gælder også til adskillelse fra hannerne af A. fulva, der er en anden art med store mandibler og tydelig tand ved basis.

Endelig er A. helvola-hanner en forvekslingsmulighed, men hos hannerne af A. helvola er tanden på mandiblen, meget lille, mens den er stor og tydelig hos A. praecox.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og er udbredt i hele landet.
Forårsjordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Som navnet antyder flyver forårsjordbien tidligt. Hunnerne kan ses fra medio marts til medio juni. Mens hannerne flyver fra medio marts til slutningen af maj.

Tidsmæssig fordeling

af Forårsjordbi baseret på Naturbasens observationer:
Forårsjordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Forårsjordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er oligolektisk, og føden findes på arter af pil. Arten er dog også fundet på andre planter såsom følfod, mælkebøtte, ranunkel og hestehov, men pil er den langt overvejende fødekilde.

Reden laves i huller, som bien selv graver i sandede jorde. Arten kan danne større eller mindre kolonier på egnede ynglepladser. Parasiteres af hvepsebien Nomada ferruginata.

Levested

: Findes i mange forskellige habitater, men forekomst af tidligt blomstrende pil er en forudsætning. Skovlysninger og skovkanter er ofte egnede lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.

Calabuig, I. & H. B. Madsen, 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 2: Andrenidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Schmid-Egger, C. & E. Scheuchl, 1997. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Bd. III Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Andrenidae. Velden (Selbstverlag): 1-180

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: