Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Marianne Kristiansen
    Foto: Marianne Kristiansen
  • Fotograf: Mikael Overgaard
    Foto: Mikael Overgaard
  • Fotograf: Anders Fick Thomsen
    Foto: Anders Fick Thomsen

Atlas

: Knippe-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En af vores smukkeste starer

Indtil 80 cm høje stængler, tueformet vækst og ingen udløbere.

Løvbladene er 5-12 mm brede og friskgrønne til gulgrønne, stive og længdefoldede og ru på kanter og nerver.

Skedehindetilhæftningen er but-afrundet

og ca. dobbelt så lang som bred.

Blomsterstanden består af et indtil 6 cm langt, kortstilket og tyndt tenformet til cylinderformet, opret til nikkende hanaks og under hanakset 3-5 (-7) langstilkede, cylinderformede, gulgrønne hængende hunaks, der er ca. 1 cm tykke.

Blomsterstandens støtteblade er lange, og det nederste rager op over blomsterstanden.

Frugthylstrene er gulgrønne, udspærrede, nærmest stikkende og med ca. 2 mm langt kløvet næb.

Knippe-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Variation

: Ingen af betydning.

Forveksling

: I blomst kan den ikke forveksles med andre danske planter. De langstilkede, hængende, cylinderformede hunaks og de friskgrønne til gulgrønne blade er karakteristiske.

Vegetativt kan Knippe-Star spottes på den tueformede vækst og de brede, gulgrønne blade. Blære-Star, som ofte findes på de samme biotoper, har grønne til gulgrønne blade, er ikke tueformet og har helt spids skedehindetilhæftning og tydeligt smallere blade.

Udbredelse

: Almindelig på Øerne og aftagende i hyppighed mod vest, hvor den er sjælden i Nord- og Vestjylland.
Knippe-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Knippe-Star baseret på Naturbasens observationer:
Knippe-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knippe-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Vindbestøvning og vand- og dyrespredning.

Den etablerer sig forholdsvis hurtigt ved nye lokaliteter, men er ikke en egentlig pionerplante.

Levested

: Næringsrig våd bund i kær og ved søbredder. Gror ofte så fugtigt, at det nederste af tuerne er vanddækket forår og forsommer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: