Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Microrhagus pygmaeus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 4-5 mm. Kroppen er sort med tynd grågul behåring. Følehornene er sortbrune, benene er brune eller sortbrune.

Følehornene er hos hannen kamdannede fra 3. led, hos hunnen savtakkede fra 5. led (ses bedst lidt bagfra eller forfra). Hovedet har ikke en længdemidtkøl. Pronotum er ca. så bredt som langt og tilsmalnet fremefter, baghjørnerne er bagudrettede, lange og spidse, på oversiden hver med en skarp længdekøl. Pronotum har på hver side omkring midten en grube. Dækvingerne har tæt punktur samt fine længdestriber og er fra skuldrene jævnt tilsmalnede bagud.

Microrhagus pygmaeus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Kan forveksles med Urskovssmælder samt vores to Hylis-arter.

Urskovssmælder har hos begge køn savtakkede følehorn fra 4. led, en fin længdemidtkøl på hovedet, ingen længdekøl på pronotums baghjørner og kortere kropsbehåring. Derudover er den bredere og pronotum er således lidt bredere end langt.

Hylis foveicollis og olexai har kortere følehorn, som ikke er tydeligt savtakkede. Derudover er de bredere og har en længdemidtkøl på hovedet.

Udbredelse

: Vores mest almindelige medlem af familien Eucnemidae. Den er kendt fra alle dele af landet og kan findes i de fleste ældre løvskove, så længe der er dødt ved til stede hist og her.
Microrhagus pygmaeus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne dyr kan findes juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Microrhagus pygmaeus baseret på Naturbasens observationer:
Microrhagus pygmaeus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Microrhagus pygmaeus - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i dødt ved i stubbe, stammer og grene af forskellige løvtræer, især eg og bøg. Larveudviklingen antages at være 2-årig og det voksne dyr klækkes i foråret.

Levested

: Løvskove med dødt ved.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

beetlebase.com/catalogus_art...

De senest indberettede arter i Naturbasen: