Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Nielsen
    Foto: Bent Nielsen
  • Fotograf: Michael Juel Lolk
    Foto: Michael Juel Lolk
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Slangehoved overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Dens blomster med den hvide griffel, der er spaltet i spidsen som en Slangetunge midt i en slangemund, har givet planten dens danske navn og er karakteristiske.

Den har lang, kraftig pælerod og er 2-årig og har kraftig pælerod. 1. år dannes en roset af lange, smalle tiltrykt ruhårede blade med bølget rand. 2. år kommer en rank, indtil meterhøj ruhåret til småtornet stængel med smalle blade og endende i en smal blomsterstand sammensat af spiralkrummede svikler.

Blomsterne er tragtformede og først rødlige, men siden mørkt himmelblå eller sjældnere lysere til hvide.

Kronen er 2-læbet med de 2 øvre flige større end de øvrige. Den i spidsen kløvrede griffel og de 4 af støvdragerne stikker ud af blomsten, medens den 5. og øverste er kortere end kronen.

Delfrugterne er kantede og ru.

Slangehoved
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mette Vind

Variation

: Blomsterfarven kan være lysere blå til næsten hvid.

Forveksling

: Når man bemærker den i spidsen kløvede griffel, er der næppe forvekslingsmuligheder i den danske flora.

Udbredelse

: Almindelig i hele landet.

Den er ikke oprindelig i vores flora, men stammer fra Syøsteuropas og Vestasiens stepper. Den er formentlig indslæbt i middelalderen.

Slangehoved - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Slangehoved baseret på Naturbasens observationer:
Slangehoved - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Slangehoved - månedlig fordeling

Biologi

: En 2-årig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Echium er er af gammel græsk ekhion=slange og sigter formentlig til de slangeformet indrullede svikler i blomsterstanden.

Vulgare (latin)=almindelig.

Det danske navn Slangehoved skyldes om nævnt den spidsen kløvede griffel, der giver mindelser om et slangehoved med de kløvede Slangetunge i spidsen.

Det er en gammel lægeplante, som i oldtiden har været anvendt mod slangebid (signaturlæren: blomsten havde en kløftet Slangetunge, griflen, i midten). Roden indeholder forskellige alkaloider og desuden det samme røde farvestof som findes hos Rynket Stenfrø. Tørrede planters rødder farver det papir rødt, som de ligger på; farvestoffet har været brugt til sminke.

Levested

: Den er almindelig på ikke alt for næringsrig jord, der blottes og forstyrres nu og da som baneskråninger, vejkanter o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: