Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: gorm  jensen
    Foto: gorm jensen
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Laurids Erik Andreassen
    Foto: Laurids Erik Andreassen

Kendetegn

: Vingefang 21-26 mm. Arten er ret konstant. Forvingerne er blege, cremefarvede til okkergule. Bagvingerne er lysgrå til hvidlige på undersiden. Kroppen er hvidlig. Tegningerne kan være lidt svagere eller kraftigere. På nogle eksemplarer forsvinder linjerne mod randen. Den mørke skygge i bagvingehjørnet kan forsvinde, eller være kraftigere og brede sig over en større del af vingen.
Enghalvmøl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jeppe Lyngsø

Variation

: Se ovenfor.

Forveksling

: Den blege farve, ydre mellemlinjes forløb og det ovale nyremærke, gør arten let kendelig fra E. crocealis. Mere lighed har U. elutalis, men denne kendes på at ydre mellemlinje ikke svinger nær så kraftigt ind mod vingeroden, på ringmærket, der nærmest er cirkelrundt og ikke ovalt og nedliggende som hos lutealis, og endelig på en mørk skygge i hele bagvingens udstrækning. Også U. nebulalis og U. decrepitalis har en lighed med lutealis, men de er begge større og mangler det kraftige sving på ydre mellemlinje og er begge mørkere på såvel for- som bagvinger.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig over hele Landet.
Enghalvmøl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er start juli til slut august. Flest individer forekommer i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Enghalvmøl baseret på Naturbasens observationer:
Enghalvmøl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enghalvmøl - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i maj-juli og overvintrer på mange forskellige lave planter som Tidsel (Carduus, Cirsium). Den spinder et par blade sammen til et løst rør og sidder i røret i dagtimerne. Den er mest aktiv om natten.

Forpupningen sker i en hård kokon mellem to blade.

Det voksne dyr jages let op om dagen, og om aftenen ses den ofte i antal på røde og violette blomster. Arten kommer til lys og sukker.

Levested

: Arten holder mest til på fugtige steder, i moser og på enge, men kan også findes på marker, langs veje, rundt omkring huse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Eivind Palm; Nordeuropas pyralider

De senest indberettede arter i Naturbasen: