Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Ole Hansen
    Foto: Ole Hansen

Atlas

: Mark-Krageklo overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En halvbusk ned nedliggende, ved grunden rodslående og forvedede, opstigende, indtil 60 cm. høje, forgrenede skud.

Planten bærer altid torne, men i varierende omfang.

Bladene er 3-koblede eller enkle.

Hele planten er beklædt med kirtelhår, der giver den en vammel-ubehagelig lugt.

Blomsterne er ret store og lyserøde og sidder i reglen enkeltvis i bladhjørnerne.

Mark-Krageklo
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Conny Bruun

Forveksling

: Samlearten Krageklo er let at kende, men det kan volde vanskeligheder at adskille underarterne:

Krageklo opdeles i 3 underarter, der i reglen ret let adskilles således. Alle underarter, mest Stinkende, mindst Strand-Krageklo, er ildelugtende:

Mark-Krageklo - ssp. spinosa, udbredelse som hovedarten : alsidigt håret stængel og ovale blade, der i spidsen er afrundede eller indbugtede. Torne til stede i varierende omfang, med rødlige, grønlige og brunlige kulører. Blomster enlige eller parvise. Veje, skrænter, overdrev - Almindelig udbredt

Strand-Krageklo - ssp. maritima www.fugleognatur.dk/artintro... : ofte ensidigt håret stængel, med ovale til smalt lancetformede blade og enlige blomster. Torne iøjnefaldende lange og hvidgule. - Hist og her kystnært på strandenge m.v.

Stinkende Krageklo - ssp. arvensis www.fugleognatur.dk/artintro... : Uden grentorne. Altidigt håret stængel og stærkt klæbrigt-kirtelhårede blade. Udpræget ildelugtende. Blomster sidder parvis. Krat og overdrev. Ret sjælden.

Udbredelse

: Se beskrivelsen af underarter undere forveksling. Mark-Krageklo er almindelige på egnede voksesteder i hele landet, dog ret sjælden i Midt- og Vestjylland. Strand- og Stinkende Krageklo langt sjældnere.
Mark-Krageklo - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Krageklo blomstrer ultimo juni-primo september.

Tidsmæssig fordeling

af Mark-Krageklo baseret på Naturbasens observationer:
Mark-Krageklo - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mark-Krageklo - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårige urter, halvbuske, med insektbestøvning.

Krageklo er en gammel lægeplante, idet den navnlig i roden indeholder stærkt urindrivende, vandrivende, stoffer.

På de gamle overdrev regnedes den for en meget besværlig plante, specielt når man ville pløje jorden op, gå grund af sin indtil 2 meter lange, seje og hårde pælerod.

Blomsterne er førsthanlige. Støvknapperne lukker sig op, medens blomsten endnu er i knop, og udtømmer deres støv i bådens hule, kegleformede spids, hvor det holdes på plads af støvknappern, der er tæt samlede som et stempel under støvet. Når båden tynges ned af et besøgende insekt, gør støvdragerrøret modstand, mod bevægelsen, og herved presses der en lille portion blomsterstøv ud af bådens spids. Denne pumpemekanisme kan fungere flere gange; men til sidst spaltes bådens spids, så de tomme støvknapper og det modne støvfang, der nu er parat til at modtage blomsterstøv udefra, træder frem i det fri.

Etymologi:

Ononis er af græsk Ononis, der betegner en art krageklo; alternativt kan det være afledet af græsk onos=æsel, sigtende til at æsler er meget lidt kræsne, og der næppe er andre dyr, der æder krageklo end æsler.

"Krageklo" formodes at gå på de sammensatte blades udseende. Repens er latin for "krybende" og hentyder til den nedliggende vækst. Spinosa betyder tornet, maritima: "voksende ved havet" og arvensis "voksende på agerjord".

Levested

: Veje, skrænter, overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: