Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Jan Richardt
    Foto: Jan Richardt

Kendetegn

: Vingefang: 40-50 mm. Bøgenonnen er en meget håret penselspinder. Dens hoved og forben er meget lodne, og dens forvinger er grå med brune prikker og tværbånd. Hunnen og hannen kan skelnes ved, at hunnen er størst, mens hannen har det bredeste tværbånd på vingen.

Æggene er grågrønne og ligger samlet på bark.

Larven bliver ca 45 mm og er meget karakteristisk gul, med fire tætte, gule børstegrupper (pensler) på ryggen - med sorte bånd imellem, som især ses, når den går i forsvarsposition (krummer sammen). Den har gullige fine hår overalt og med en rød pensel på bagkroppen. Hovedet hvidligt gult.

På især den yngre larve ses også, at den har en sort subdorsallinie - og i overgangsfasen synes den yngre larve kun at have de 2 forreste pensler.

Bøgenonne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Variation

: Larven kan også antage andre farver: Helt hvid behåring eller brunlig.

Forveksling

: De voksne sommerfugle kan forveksles med den noget mørkere Bøgespinder og andre arter af spindere.

Larven kan pga af sin gule farve måske forveksles med Acronicta aceris (Ahornugle)

Udbredelse

: Bøgenonne er ret almindelig i hele Danmark, sånær det vestlige Jylland.

Den er udbredt i hele Europa, dog ikke Norge.

Med årtiers mellemrum kan larven have en enorm population, hvor den kan afløve en større skovstrækning - men normalt er bestanden nede på et normalt, "uskadeligt" niveau.

Bøgenonne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne individer sværmer om natten i maj-juni. Larven ses Juli til start af Oktober.

Larven mødes ofte siddende inde under et par halv-sammensatte spindblade på foderplanten - eller mere spontant, når den sidst i perioden begynder at vandre for at finde et egnet sted at forpuppe sig.

Tidsmæssig fordeling

af Bøgenonne baseret på Naturbasens observationer:
Bøgenonne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bøgenonne - månedlig fordeling

Biologi

: Voksne individer af Bøgenonne tager ikke føde til sig. Æggene klækkes i juli, og larverne lever af blade i træernes kroner (-2 m´s højde). Hen på efteråret kravler larverne ned for at forpuppe sig eller for at overvintre i skovbunden.

Levested

: Lever i bøgeskov og andre løvskove.

Foderplanterne er div. løvtræer (Eg, Birk, Pil og f.eks også Røn)

Litteratur brugt til denne beskrivelse
"Danmarks sommerfugle" (2009) - Top-Jensen og Fibiger (s 369)

Møller, P.F. (1999): Danmarks Insekter, Politikens Forlag.

Øvrige referencer:

www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

De senest indberettede arter i Naturbasen: