Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Kurt Knudsen
    Foto: Kurt Knudsen

Kendetegn

: Kortnæbbet gås har en længde på 60-75 cm og en vægt 1,8 2,9 kg. Det er dermed en mellemstor art blandt de grå gæs.

Både gåsens hoved og hals er mørkebrunt og står i kontrast til den lyse grålige underside. Oversiden er brunlig med lyse fjerbræmme. Næbbet er kort og sort med et lyserødt bånd af varierende størrelse. Benene er lyserøde (pink, deraf det engelske navn pink-footed goose).

I luften virker den korthalset. Undersiden af vingerne er mørke, mens oversiden af vingerne viser en tydelig lysegrå forvinge, dog ikke så lys som hos grågås. Stemmen er en høj udgave af grågåsens gentaget i et hurtigere tempo.

Kortnæbbet Gås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Hos nogle individer kan benfarven variere over i orange.

Forveksling

: Den kortnæbbede gås kan kendes fra sædgåsen på de lyse felter på forvingen, en blegere kropsfarve, der står i større kontrast til hoved og hals, og benfarven. Der er dog enkelte individier, der har orange ben, og da der også er sædgæs med lyserøde ben kan sidstnævnte ikke bruges hundrede procent. Yderligere kan tundrasædgåsens fremtoning bygningsmæssigt især hos unge fugle minde om den kortnæbbede. Derfor er den lyse forvinge og den lysere krop i forhold til hoved/hals det bedste kendetegn.

I bestemte belysninger kan forvingen syne så lys, at det kan lede tankerne hen på grågås, så også her er kontrasten mellem hoved/hals et godt kendetegn. Dertil kommer den kortere hals samt på kortere hold det korte næb med sorte aftegninger.

Overfor ung blisgås er den lyse forvinge og sorte felter på næbbet gode kendetegn.

Udbredelse

: Kortnæbbet gås yngler i Østgrønland, Island og Svalbard. Den træffes under trækket i Norge, Sverige, Danmark, Holland, Belgien og Storbritannien. I kolde vintre også i Frankrig. Der er to populationer. En der yngler i Grønland og Island og hovedsagelig overvintrer i Storbritannien, og en der yngler på Svalbard og overvintrer i Danmark, Holland og Belgien. Der er dog en lille udveksling mellem de to populationer, især i kolde vintre.

De fugle der ses i Danmark trækker herned via Norge, hvor den ankommer i september. Hovedparten af fuglene raster langs den jyske vestkyst og Limfjorden. Nogle flokke trækker dog gennem Østersøen og optræder således i Sydsjælland samt Lolland Falster. Sidstnævnte synes at blive vinteren over mens fuglene langs vestkysten trækker videre til Holland/Belgien. Der sker et tilbagetræk allerede fra slutningen af december afhængigt af vejret.

Kortnæbbet Gås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark træffes kortnæbbet gås fra september til maj.

Tidsmæssig fordeling

af Kortnæbbet Gås baseret på Naturbasens observationer:
Kortnæbbet Gås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kortnæbbet Gås - månedlig fordeling

Biologi

: Den population af kortnæbbede gæs, der træffes i Danmark ankommer til ynglepladserne sidst i Maj. Reden anlægges på den indre tundra, småøer og klippeskråninger, gerne i havfuglekolonier, og æglægningen påbegyndes med det samme. Gennemsnitlig kuldstørrelse er 4.

Arten lever af planteføde.

Levested

: I Danmark træffes kortnæbbet gås i træktiden og om vinteren fra Limfjorden i nord, ned langs den jyske vestkyst til Vadehavet i syd samt i SØ Danmark. Kortnæbbet gås er knyttet til enge og i højere og højere grad dyrkede marker hvor den søger føde. Den overnatter i søer og lavvandede kystområder.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. afvanding og opdyrkning af de strandenge, som for de kortnæbbede gæs tidligere var den primære føderessource.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe den kortnæbbede gås ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe de naturlige fourageringsarealer på græssede strandenge (og dermed også mindste antallet af markskader).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jesper Madsen, Gill Cracknell and Tony Fox: Goose Populations of the Western Palearctic

De senest indberettede arter i Naturbasen: