Denne sektion har i vort område kun én typisk repræsentant, T. nordstédtii, hvorfor beskrivelsen af denne art (se herunder) samtidig dækker sektionsbeskrivelsen. De øvrige 3, hvoraf én er omtalt her, er perifere i sektionen og afviger i flere henseender fra typiske Kærmælkebøtter.
1.Nordstedts KærmælkebøtteT. nordstédtii Dahlst.
10-20 cm. Roset tiltrykt underlaget. Blade lyst grågrønne, uplettede, næsten glatte, med smalt vingede, ufarvede - noget rødlige, ikke finstribede stilke. Flige oftest helrandede, triangulære med ± tydeligt afgrænset, ofte opadrettet, bredt - smalt linjeformet yderdel. Endeafsnit lille. Kurvskafter længe nedbøjede. Ydre kurvblade lancetformede, tiltrykte - ± opadrettede, næsten uden hindekant. Kurv ca. 40 mm diam., næsten flad. Randkroner med kraftig brunpurpur stribe. Pollen dannes ikke. Frugter ca. 4 mm lange. Engoverdrev. Hh. i S.Jylland, iøvr. sj. el. manglende. Kendt fra d. 13b, 14, 16, 19, 20, 25, 27, 28, 30, 32, 40-45a, 48-50, 52, 53