Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. juni 2019
 

Krybdyr (Reptilia)





Klassebeskrivelse

Godt 8700 arter, fordelt over det meste af verden, dog med undtagelse af polaregnene. De fleste arter lever i troperne og subtroperne.

Karakteristisk for krybdyrene er:
– Hud med et tykt og tørt hornlag uden slimproducerende kirtler (i modsætning til padderne).
– Legemstemperaturen kan reguleres, ved at krybdyr opholder sig på steder med forskellige temperaturer. Dvs. den kan øges ved solbestråling og reduceres ved at søge skygge.
– Åndedræt udelukkende v.h.a. lunger.

Krybdyr har indre befrugtning. De fleste arter er æglæggende, men nogle føder levende unger. De æglæggende arter lægger æg med en tyk og fast kalkskal, som beskytter fostrene mod udtørring. Oftest har æggene en fleksibel læderagtig skal (gælder de to danske æglæggende arter), men alle krokodiller, de fleste gekkoer og flere skildpadder lægger hårdskallede æg. Et krybdyræg har amnion. For levendefødende arter gør sig gældende, at æggene fuldender deres udvikling i hunnens æggeledere. I denne proces kan det hos de enkelte arter variere, om fostrene får næring fra moderdyret via en chorioallantoisk placenta. Visse skinker har placenta (moderkage), hvorigennem fostrene får over 99% af deres næring. Hos f.eks. valskinker af slægten Chalcides er næringsoverførslen ikke helt så effektiv, men foregår dog gennem placentale forbindelser. Når ungerne fødes, er de omsluttet af en hinde (chorion), som de straks gennembryder – nogenlunde på samme måde, som hvis de skulle bryde gennem en æggeskal.

Krybdyr udgøres af amnioter med undtagelse af pattedyr og fugle. De er vekselvarme (eller koldblodede). Klassisk set regnes denne klasse for at bestå af skildpadder, krokodiller, broøgler, ormeøgler, øgler og slanger (navnet Reptilia har sin oprindelse i det latinske ord "repo", som betyder "kryber"). Men udviklingsmæssigt er krybdyr faktisk ikke en gyldig taksonomisk klasse, fordi den ikke er monofyletisk. Den fælles stamfader til alle krybdyr er også stamfader til fuglene, så hvis disse krybdyr skulle betragtes som en taksonomisk enhed, skulle fuglene inkluderes i den. F.eks. er krokodiller nærmere beslægtet med fugle end med øgler, slanger og skildpadder! Monofyletiske grupper ville være flg. fire clader (nedstamningslinjer):
A. Slanger, øgler, ormeøgler, broøgler
B. Skildpadder
C. Krokodiller
D. Fugle

F.eks. er fuglene nærmest beslægtet med krokodiller, da de to grupper er hinandens nærmeste nulevende slægtninge og kaldes derfor søstergrupper.

Men udover ovenstående fire grupper, så vil flere andre grupperinger også være monofyletiske og derfor acceptable, naturlige udviklingslinjer. Men der er stadig uklarhed om skildpaddernes placering, så derfor er der to alternativer for F (F1 versus F2):
E. Fugle og krokodiller (D+C)
F1. Fugle, krokodiller og skildpadder (D+C+B)
F2. Fugle, krokodiller, slanger, øgler, ormeøgler og broøgler (D+C+A)
G. Fugle, krokodiller, skildpadder, slanger, øgler, ormeøgler og broøgler (D+C+B+A)

Krybdyrgrupperne kan således ikke "slippe af" med fuglene, som altid vil tilhøre krybdyrene, hvis vi da ikke vil nøjes med at opstille de tre førstnævnte og helt adskilte krybdyrgrupper (A, B og C), som vi i realiteten ikke længere bør kalde "krybdyr"!

Men af rent praktiske årsager bibeholder vi normalt klassen Reptilia eksklusive fugle, endskønt dette arrangement formelt (fylogenetisk) ikke er gyldigt! I fremtiden er det meget sandsynligt, at krybdyrene vil blive droppet, antagelig til fordel for de tre ovenstående grupper A, B og C.


Alle klassebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Klassebeskrivelsen er senest redigeret 20-02-2009 20:47:00. Historik (denne klasse). Historik (alle klasser)








Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator