Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. juni 2019
 

Fugle (Aves)





Klassebeskrivelse

Afhængig af hvilken taksonomisk opgørelsesmetode der anvendes, er der mellem 8.800 og 10.200 kendte nulevende arter af fugle. Klassen er kladistisk en af de mest kontroversielle, og der er f.eks. ikke konsensus omkring, hvor mange ordner, der er i klassen.

Forlemmerne er udviklet som vinger eller luffer (pingviner), og huden klædt med fjer.
Den spalteformede mund omgives af hornskeder, der danner et næb. Skelettet er meget let, idet mange knogler er luftfyldte. Kraniet har meget store øjehuler og kun én nakkeledknude. Der er 11-25 halshvirvler, som ofte bærer korte ribben; de fleste brysthvirvler er hos de flyvende fugle sammenvoksede til et notarium, som strukturel støtte for den kraftige flyvemuskulatur; de bageste er sammen med lændehvirvlerne, bækken og nogle af halehvirvlerne vokset fast til bækkenet. Brystbenet er stort og skjoldformet og forsynet med en høj midtkam, hvortil vingemusklerne er fæstnede; denne såkaldte brystkam er hos ikke-flyvende fugle, f.eks. strudse, svagt udviklet eller mangler. Nøglebenene er sammensmeltede til et V-formet gaffelben "ønskebenet". I vingerne indgår de tre første fingre; den første, tommelen, er fri og en- eller toleddet, mens 2. og 3. finger er sammenvoksede. En eller flere af fingrene kan bære kløer (strudse, ande- og rovfugle, hoatzin). Mellemfodsknoglerne er sammenvoksede til én knogle, løbet. Femte tå mangler altid, første undertiden, således at der kun er 3 eller 4 tæer. Mellemfoden og tæerne er skælklædte, sjældnere, hos bl.a. ryper og mange ugler og rovfugle, fjerdækkede.

I fugles hjerne er stor- og lillehjernen højest udviklede. Lugte- og smagssansen er af mindre betydning, hørelsen derimod god og synet fortrinligt; de fleste fugle har farvesyn; blinkhinden kan fra den indre øjenkrog trækkes frem over øjet.

Hjertet har 4 kamre, aortabuen bøjer fra hjertet til højre, modsat pattedyrenes. Legemstemperaturen er høj, 40-43 grader C, men kan hos visse, f.eks. natravn og mursejler, lejlighedsvis nedsættes, hvorved dvalelignende tilstand indtræder. I lungerne forgrener bronkierne sig ikke i alveoler som hos pattedyr, men i et kapillært rørsystem; når fugle sidder stille, ånder de ved at hæve og sænke brystkassen; under flyvning tilføres automatisk luft ved, at brystkassen ved vingemusklernes bevægelser udvides og sammentrækkes. Tyndhudede udposninger fra lungerne danner luftsække, som bl.a. trænger ind i overarmsben, lårben og mellem kroppens forskellige organer.

Strubehovedet er reduceret og mangler stemmebånd; fugles sang frembringes fra et nedre strubehoved, syrinx, hvor luftrøret deler sig i to bronkier. Tænder mangler, og føden må sluges i utyggede bidder; spiserøret har hos mange fugle en udvidelse, kroen, hvori føde kan opbevares.

Mavesækken er ofte opdelt i en forreste mavesaftafsondrende kirtelmave og en bageste tyggemave, kråsen, med muskuløse vægge. De to nyrer er langstrakte, i reglen tredelte og ligger dybt nedsænket i bugvæggen; urinen indeholder urinsyre og er halvfast og hvidlig. Endetarm og udførselsvejene for nyrer og kønsorganer munder ud i en kloak. Kun den venstre æggestok (hos rovfugle dog begge) er udviklet; æggelederens vægge danner æggehvide, skalhinder og skal.

De fleste fugle udruger æggene og har større eller mindre grad af yngelpleje, mens enkelte fugle, bl.a. talagallahøns graver æggene ned i kompost.
Mange fugle er territoriehævdende, dvs. forsvarer et større eller mindre område omkring reden mod artsfællers indtrængen; hertil tjener bl.a. hannens sang og indtagelse af rituelle aggressive attituder ved territoriets grænser. Territoriet har betydning for pardannelsen og sikrer et fourageringsområde under rugetiden; uden for denne samles mange fugle i artsflokke, der strejfer om; i de arktiske og tempererede områder foretager mange arter udstrakte vandringer, træk, bort fra yngleområdet; i modsætning til sådanne trækfugle står de stedfaste standfugle og de omstrejfende strejffugle.

Fuglenes udvikling strækker sig mindst 170 millioner år tilbage i tiden, og fuglene er direkte efterkommere af rovdinosaurerne.


Alle klassebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Klassebeskrivelsen er senest redigeret 26-04-2010 17:43:00. Historik (denne klasse). Historik (alle klasser)








Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator