Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. august 2019
 

Bladmosser (Bryopsida)





Klassebeskrivelse

Man kender mindst 20.000 arter bladmosser. I Danmark har vi ca. 450 arter og hertil ca. 35 arter tørvemosser (som nogle regner for hørende til klassen bladmosser).

Den enkelte mosplante kan være ugrenet (f.eks. slægten Jomfruhår - Polytrichum) eller grenet. Forgreningen er ofte fjerformet, men kan være uregelmæssig eller gaffelformet (dikotom).
Man skelner mellem mosser, der danner 1 sporehus i forlængelse af stænglen (akrokarp) eller flere sporehuse ud fra hovedstængel og/eller sideskud (pleurokarp). Der er dog ikke tale om systematiske grupper, og nogle familier eller endog slægter kan have begge typer.

Bladet er ofte 1 cellelag tykt, men kan have flere cellelag, bl.a. i form af ribber mv. Hos de fleste, men langt fra alle, bladmosser findes en mere eller mindre markeret bladnerve, der går i bladets længderetning fra grunden mod spidsen. Den kan være helt kort, nå en del af bladlængden eller helt ud til spidsen og evt. fortsætte i en forlængelse af bladspidsen. Ikke sjældent er der tale om en dobbeltnerve, der i så fald ofte er ret kort i forhold til bladlængden.

Bladmosser har generationsskifte mellem en N-generation (1 sæt kromosomer)
og en 2N-generation (2 sæt kromosomer som hos bl.a. individer af bl.a. dyr og højere planter).

Den grønne mosplante udgør N-generationen (som hos dyr udgøres af hhv. æg- og sædceller).
Der udvikles hhv. hanlige (antheridier) og hunlige kønsorganer (arkegonier) (oftest på forskellige planter). De hunlige kønsorganer befrugtes af sædceller fra de hanlige, som finder over til dem i vandigt miljø under regnvejr etc.

N-generationen (den bladbærende mosplante) har i modsætning til karplanter ikke spalteåbninger. Der har derimod sporehusstilken (seta, 2N kromosomer), hvilket er tankevækkende, når man skal se på slægtskabet med karplanter. Spalteåbningerne på sporehusstilken kan være faneropore (ligger på stilkens overflade) eller kryptopore (nedsænkede i forhold til overfladen). Der findes i mange tilfælde grønkorn i sporehusstilk+sporehus (kaldet sporofyten).
Bladmosser kan være tvebo (antheridier og arkegonier på forskellige planter, særskilte han- og hunplanter), hvilket er det almindeligste. Eller de kan være enbo (antheridier og arkegonier dannes på samme plante).

Fra arkegoniet spirer efter befrugtningen en sporehusstilk med et sporehus for enden.
Både sporehusstilk og sporehus har 2N kromosomer. I sporehuset sker reduktionsdeling, og der dannes sporer med N kromosomer.
Sporerne spredes i reglen med vinden og spirer til et trådformet protonema (N kromosomer).
Fra protonemaet kan den grønne mosplante (N kromosomer) vokse frem. Den danner igen hanlige og hunlige kønsorganer.

Ukønnet formering med yngleknopper, afbrækkede bladspidser etc. er udbredt blandt mosser.
Hos en hel del arter er sporehuse sjældne og i få tilfælde ukendte. Hos nogle arter er hanplanterne til stede som dværghanner, der vokser i hunplanternes rhizoidfilt.

Hos tørvemosser, som af nogle regnes som en underklasse af bladmosser,
har sporehusstilken N kromosomer og kun sporehuset 2N.

Bladmosser optager vand- og næringsstoffer over især bladfladen og har ingen rødder; men de kan være hæftet til underlaget med forskellige dannelser. De har heller ikke karstrenge; men bl.a. hos Jomfruhår (Polytrichum) findes nogle strukturer, man mener har en noget lignende funktion.

Bladmosser er beslægtet med karplanter og står tættere ved disse end ved levermosser. Men man ved ikke helt sikkert, om de er udgået fra en fælles stamform, eller om de repræsenterer en reduktion i forhold til karplantekonceptet.
Molekylærbiologiske studier vil sikkert kaste lys over dette. Protonemastadiet har ret stor visuel og strukturel lighed med forskellige trådformede grønalger.- For fælles stamform tæller protonemaet, som minder meget om visse grønalgetråde og også indeholder grønkorn; for reduktion i forhold til karplantekonceptet tæller forekomsten af spalteåbninger på sporehusstilken og måske også de karagtige strukturer, som findes hos Jomfruhår - Polytrichum.

I slægten Buxbaumia er udviklingen næsten gået "cirklen rundt". idet mosset overvejende består af sporehus og sporehusstilk med 2N kromosomer, medens bladene tidligt visner bort og er rudimentære.


Alle klassebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Klassebeskrivelsen er senest redigeret 05-04-2008 22:17:00. Historik (denne klasse). Historik (alle klasser)








Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator