|
NetOBS er et dataindtastnings-modul, som Fugleognatur.dk og Naturhistorisk Museum gratis stiller til rådighed for forskere - amatører som professionelle - der gerne vil inddrage befolkningen i naturhistoriske undersøgelser.
Det kan dreje sig om atlasundersøgelser, undersøgelser af habitat- eller fødevalg eller blot en kortlægning af nye arter i landet. Som noget helt unikt kan nye undersøgelser iværksættes med dags varsel!
NetOBS kan indstilles så der indsamles netop de parametre man er interesseret i. Ud over art og lokalitet kan der indsamles 2 valgfrie parametre.
NetOBS adskiller sig fra Naturbasen her på hjemmesiden ved at være et kampagnemodul hvor man sætter fokus på enkeltarter eller grupper. NetOBS-surveys prioriteres meget højt og vises derfor på forsiden af Fugleognatur.dk. Data synkroniseres automatisk med Naturbasen på Fugleognatur.dk, således at det for observatørerne ikke er nødvendigt at indtaste fokus-arterne mere end ét sted.
Er man som forsker interesseret i at bruge NetOBS til indhentning af data, sender man blot en mail til Fugleognatur.dk.
Programmeringen af NetOBS er finansieret af en bevilling fra kulturnet
Danmark-puljen til Naturhistorisk Museum.
|
|