Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Græshopper (Orthoptera)





Ordenbeskrivelse

Græshopper er kendt for deres evne til at hoppe og for deres sang. Der findes ca. 20.000 græshoppearter på jorden.

De opdeles i to underordner. Den ene kaldes Caelifera (Markgræshopper og Torngræshopper), og den anden Ensifera (Løvgræshopper, Fårekyllinger og Jordkrebs). Caelifera kendetegnes ved deres meget korte antenner. Ensifera har meget lange og tynde antenner.

De græshopper man hører i den danske natur er som regel enten af familien Løvgræshopper eller Markgræshopper. Løvgræshopperne synger ved at gnide forvingerne mod hindanden, markgræshopperne ved at gnide springbenene mod forvingerne. Hos løvgræshopperne er det kun hannen der synger (bortset fra krumknivgræshoppe), mens begge køn synger hos de fleste markgræshopper. Mange markgræshopper har også både rivalsang og friersang. Nogle synger anderledes, bla. synger egegræshoppe ikke, men trommer med bagbenene. Sumpgræshoppe "sparker" sig selv på forvingerne. Torngræshopper synger slet ikke, mens fårekyllinger i Danmark næsten kun høres indendørs, og jordkrebs er meget sjældne og høres derfor ikke så tit.
Fårekyllinger og jordkrebs synger på samme måde som løvgræshopperne.
Alle græshopper i Danmark har springben, bortset fra jordkrebs der har muldvarpeagtige graveben i stedet. De græshopper der har vinger, bruger dem som regel kun som lidt hjælp i et spring, og flyver sjældent ret langt, selv om nogle er i stand til det.

Markgræshopper og torngræshopper er vegetarer, mens løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs er altædende. Løvgræshopperne lever især skjult i krat, mens markgræshopper tit er lette at finde. Alle danske markgræshopper er dagaktive, mens de fleste løvgræshopper er aktive om aftenen og om natten. Nogle er dog dagaktive og varmekrævende lige som markgræshopperne.

I Danmark findes der kun omtrent 40 arter. Af ynglende arter findes der 11 løvgræshopper, 16 markgræshopper, 3-4 torngræshopper, 2 fårekyllinger og 1 jordkrebs. Flere andre arter er enten uddøde eller kun set enkeltvist et par gange. Nogle arter kan også være overset, og andre indvandrer nok også snart.








Alle ordenbeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Ordenbeskrivelsen er senest redigeret 03-09-2018 17:44:00. Historik (denne orden). Historik (alle ordener)








Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator