Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Engelskgræs (Armeria maritima)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Engelskgræs (Armeria maritima)
Foto: Ebbe Kristensen


Foto/billede af Engelskgræs (Armeria maritima)
Foto: Yvonne Nielsen


Foto/billede af Engelskgræs (Armeria maritima)
Foto: Yvonne Engmann



Engelskgræs

Armeria maritima (læst 167 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Hindebægerordenen (Plumbaginales)
Familie: Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Kendetegn: En flerårig plante, der ved grunden har en roset af 5-10 cm. lange linjeformede, en smule sukkulente blade med but afrundet spids.

Blomsterskafterne er bladløse og indtil 40 cm. høje og fra glatte til dunhårede-hårede.

Blomsterstanden er hovedformet og omgivet af hindeagtige svøbblade, hvor de ydre har nedadrettede forlængelser, der omslutter blomsterskaftets øvre del - og vækstzonen, der befinder sig lige under blomsterstanden.

Blomsterne er vellugtende og rosenrøde til hvide.

De enkelte blomster sidder i et hoved 10-20 sammen. De er tragtformede og har dybt 5-delt krone, hvor kronbladene kun er sammenvoksede helt ved grunden. Den enkelte blomst har 5 støvdragere og 5 grifler og selvsterile. - De omsluttes af det vedvarende bæger, som fungerer som faldskærm og vindspredningsmedium. Frugten er en 1-frøet kapsel.

Variation: Der er 2 ikke helt skarpt adskilte underarter:

Strand-Engelskgræs: Stænglen i reglen tydeligt håret; blomsterstandens ydre støtteblade brodspidsede, kortere end de indre. Bæger håret overalt.

Vej-Engelskgræs: Stænglen i reglen glat til svagt dunet. Bæger i reglen kun håret langs strengene. Blomsterstandens ydre støtteblade spidse og af samme længde som de indre, men ikke brodspidsede.

Forveksling: De 2 underarter forveksles let. Derudover er der ikke oplagte forvekslingsmuligheder. Der er en overfladisk lighed med Melet Kodriver - se linket HER , som dog har helt andre voksesteder, 5 i spidsen kløvede kronblade og meget bredere blade i grundrosetten.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strand-Engelskgræs, Vej-Engelskgræs

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning. Engelskgræs er selvsteril og afhængig af fremmedbestøvning, som sker ved insekter, der suger honning i bunden af blomsterne.

Frøene spredes ved vindslyngspredning.

Etymologi:

Engelskgræs, hvor "engelsk" nok skal læses i betydningen "fremmed". Et ældre, næppe mere meget brugt navn er Fåreleger="fårelilje".

Armeria formodes at stamme fra keltisk: "ar mor"="fra havet" - sigtende til plantens ofte kystnære voksesteder.

Levested: Strand-Engelskgræs vokser ved kysterne landet over, og f.eks. både i de mere salte dele af strandengen og de mere ferske. Den findes også på strandoverdrev.

Vej-Engelskgræs er hyppig på sandede indlandslokaliteter i Jylland, men underarterne er ikke helt skarpt afgrænsede.

Det er mest Strand-Engelskgræs, der er indvandret i rabatter og vejkanter langs motorveje og andre store veje, hvor den optræder med stigende hyppighed også på Sjælland m.v. Men det ser ud til, at man her også træffer mellemformer mellem underarterne.

Udbredelse: Den er almindeligt udbredt med de 2 underarter i hele landet, idet Vej-Engelskgræs dog mest findes på indlandslokaliteter i Jylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Engelskgræs.

Hvornår ses den? Engelskgræs har lang blomstringstid og kan træffes blomstrende hele perioden maj-september. Den er ikke særligt iøjnefaldende uden blomsterstand.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 23-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator