Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Melet Kodriver (Primula farinosa)
Foto: Nikolaj H. Correll

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Melet Kodriver (Primula farinosa)
Foto: Lars Henning Nielsen


Foto/billede af Melet Kodriver (Primula farinosa)
Foto: Klaus Thommesen


Foto/billede af Melet Kodriver (Primula farinosa)
Foto: Anne Messmann



Melet Kodriver

Primula farinosa (læst 187 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kodriverordenen (Primulales)
Familie: Kodriverfamilien (Primulaceae)

Kendetegn: Planten bliver indtil 30 cm. høj. Ved grunden er en roset af aflange, glatte og på undersiden hvidmelede blade.

Blomsterskafterne er hvidmelde opadtil og ender med en ret Tætblomstret skærm af små, fladkravede blomster, hvor kronen er rødlilla til purpurrød og med gult svælg.

Det melede overtræk består af små krystaller af et stof, som udsondres af små kirtelhår.

Forveksling: Melet Kodriver er en meget karakteristisk plante, der ikke ligner andre vilde danske arter. Ved en meget overfladisk betragtning kan den ligne engelskgræs - se linket HER , men den har langt smallere blade. Dermod ligner den ret meget forskellige kodriverarter i De Skandinaviske Fjelde.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hulkravet Kodriver, Fladkravet Kodriver, Storblomstret Kodriver

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Primula af latin prima="den første" hentydende til at nogle af arterne er blandt de første vårblomster. Kodriver af "kodrevler": "kopatter" skyldes de ikkeudfoldede blomsters form og måske, at børn har suget honning af kronrøret som kalve suger mælk af kopatter.

"Farinosa" af latin farina=mel skyldes de melede belægninger på planten. Det danske artsnavn har samme betydning.

På Bornholm kaldes Melet Kodriver også Engstjerne.

Levested: I moser og fugtige tørveholdige enge med kalkpåvirkning fra grundvand. På Bornholm findes den ved små enge ved kysten.

Udbredelse: Den er meget sjælden i Danmark og har 3 voksesteder på Sjælland (Vasby Mose ved Sengeløse-Høje-Tåstrup (her sammen med bl.a. Rust-Skæne), en lille lokalitet ved Veksø og ved Småsøerne ved Burre Sø). Tidligere har den haft flere forekomster på Sjælland og har også vokset i Jylland, bl.a. ved Horsens. På Bornholm har den en del voksesteder ved kysten på Nordøst- og Østbornholm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Melet Kodriver.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator