Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. september 2014

Vandranunkel fra Tude Å

Denne tråd er en naturlig fortsættelse af denne tråd: www.fugleognatur.dk...show_message

- - - - -

For nogle dage siden opsamlede jeg en Vandranunkel i Tude Å ved Havrebjerg lidt nord for Slagelse. Den voksede helt neddykket ude midt i åen i middelstærk strøm på gruset bund. Ud over vandranunkelklumpen var det kun en enkelt vandstjerneklump, som havde været i stand til at slå rødder på dette sted i åen.

På billedet ses lidt af planten. De mørke blade nederst til venstre i billedet skyldes, at en af mine katte har været på spil og delvist hevet noget af planten op af den spand, den badede i. Så har man oplevet det med: en botaniserende kat!

- - - - -

Inden bestemmelsen gik i gang, vurderede jeg, at der her måtte være tale om en strømform af Storblomstret Vandranunkel eller Almindelig Vandranunkel. Strand-Vandranunkel udelukkede jeg, da voksestedet er mange kilometer opstrøms Storebælt.

Nå, men nu skulle Flora Nordica stå sin prøve, og dette er hvad man kommer frem til, når man anvender bestemmelsesnøglen i denne flora.

- - - - -

Man kommer let og ubesværet frem til nøglepunkt 3 uden at skulle bruge blomster- eller nøddekarakterer.

3a Capillary leaves (gællebladene) longer than the internodes; terminal segments subparallel --> videre til 4.

3b Capillary leaves (gællebladene) shorter than or as long as the internodes; terminal segments divergent --> videre til 5.

Som det ses af billedet, er gællebladene tydeligt længere end internodierne.



Foto: John Holst

De senest indberettede arter i Naturbasen: