Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
31. maj 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 5 - Gå til side 1 2 3 4 5

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Henrik Dissing
Noget post-væsen... (Læst 5213 gange) Postet d. 30-03-14 kl. 00:21
Var forbi denne buske (og dens nabo) i dag. Igen. Og de har det såmænd vist ganske fint

Men jeg kunne nu godt tænke mig at finde ud af, hvad jeg skal kalde dem.

Sidste år havde jeg en tråd, som ikke rigtig førte til et resultat - se linket HER

Andet end at den (bladene) minder om Grønlandsk post.

På Rødlisten - se linket HER står der (stadig) om Mose-post: I Knudmose ved Herning blev der i 1995 fundet 2 individer af en Rhododendron tomentosum lignende art. De to individer er tilset i 2006 (Christiansen, Tranbjerg & Hammer 1999, Ærenlund Pedersen (pers.comm) 2008). Men planterne er mere bredbladede end typiske R. tomentosum og oprindelsen af planterne og deres taxonomiske status er endnu uklar.

Nu har jeg så kigget lidt på den igen - og Grønlandsk post har 5-8 støvdragere, mens Mose-Post har 10 støvdragere.

Den i Knudmosen har 10 støvdragere.

Så en Mose-Post med forkerte blade, eller Grønlandsk post med forkerte blomster.

Eller noget helt tredie...

Så nu er mit spørgsmål: Hvordan finder jeg ud af hvad det er? Sender noget af planten et eller andet sted hen til et klogt hovede? Kalder den Knudmose-Post og beder om at få godkendt en helt ny art? Er der yderligere nogle forvekslingsmuligheder?

Jeg trænger til at få min nattesøvn tilbage, så håber ''mysteriet'' kan opklares én gang for alle

Noget post-væsen... (Var forbi denne buske (og dens nabo) i dag. Igen. Og de har det såmænd vist ganske fint :-)
Men jeg)
Henrik Dissing har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (1024 x 683)
Besvar | Kommentér

Henrik Dissing
#1 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 00:23. Emne: Noget post-væsen...
Her en blomst fra sidste år.

Jeg kan tælle til 10 støvdragere...

Noget post-væsen... (Her en blomst fra sidste år.
Jeg kan tælle til 10 støvdragere...)
Henrik Dissing har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (768 x 1024)
Besvar | Kommentér

Eva Olsen

Svaraktivitet:
    
(1051)
#2 Svar postet d. 30-03-14 kl. 10:55. Emne: Noget post-væsen...
Jeg oplever pose-most som varierende materiale i planteskolerne. Så jeg tror også på din er mose-post. Den ligner nogle af dem jeg så i Småland for 2 år siden

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(7126)
#3 Svar postet d. 30-03-14 kl. 11:19. Emne: Noget post-væsen...
Jeg kan ikke se, hvorfor den ikke allerede sidste år blev identificeret som Mose-Post. Men det mener jeg, at den er.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Henrik Dissing
#4 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 12:54. Emne: Noget post-væsen...
Hvis ikke der er sandsynlige forvekslingsmuligheder, så tænker jeg jo også, at det må være Mose-Post.

Men de to buske er åbenbart ikke blevet ''godkendt'' i forbindelse med rødlistevurderingen (øjensynlig på grund af de lidt bredere blade).

Kan ''diskvalificeringen'' have noget at gøre med, at "oprindelsen af planterne" er ukendt?

Hvilket vil undre mig, for voksestedet er vel ikke så forskellig fra Råbjerg Mose. I Knudmose er der også blevet gravet tørv.

Umiddelbart tror jeg, at jeg prøver at indberette den som Mose-Post. Så må det videre forløb jo vise, om den bliver taget til nåde

Tak for svarene

Besvar | Kommentér

Stig Madsen
#5 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 15:12. Emne: Noget post-væsen...
Her er lidt bladformer fra forskellige tomentosum-krydsninger, som måske kan bruges her. Det kommer fra en seriøs rhodo-entusiast (formand for det finske Rhododendron selskab): - se linket HER

Besvar | Kommentér

Stig Madsen
#6 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 15:33. Emne: Noget post-væsen...
Personligt tror jeg, at den har noget Grønlandspost i sig, dvs. en krydsning eller tilbagekrydsning, som tilfældigvis er undsluppet "fangenskab". Men det tangerer ren gætteri. Det kan være, at et af de nordiske Rhododendron-selskaber kan være behjælpsomme (f.eks. det danske: - se linket HER)?

Her er, hvad der er beskrevet som en ren Grønlandspost fra Ameralik i Grønland, Botanisk Have i København (der er adskillige blomster med 10 støvblade):

Noget post-væsen... (Personligt tror jeg, at den har noget Grønlandspost i sig, dvs. en krydsning eller tilbagekrydsning,)
Stig Madsen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#7 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 16:54. Emne: Noget post-væsen...
Så vidt jeg husker, så kom der et lille belæg af Knudmose-Post til Dansk Herbarium i København midt i 90''erne. Den var ved at blive bestemt som almindelig nordisk Mose-Post (Ledum palustre), da jeg indvendte, at den stump da var alt for bredbladet for en normal Post. Så fundet blev ikke rapporteret i URT som værende en forekomst af arten Mose-Post, ny for Midtjylland, hvilket nemt kunne være sket.

Vi sammenlignede med herbariebelæg af Grønlandsk Post (Ledum groenlandicum) - og den lignede forbavsende godt. Men sådan turde vi sandelig ikke kalde den. Så i min tid forblev Knudmose-Post ubestemt. Skønt vi spekulerede på, om ikke det var en eller anden havehybrid med Grønlandsk Post. Vi overvejede endda den sjældne krydsning af Grønlandsk Post med Arktisk Alperose, som osse ligner Knudmose-Post - sådan nogenlunde da. Men ingen af belæggene så ud til at være eksakt den samme slags.

Personlig ville jeg tro, at Knudmose-Post er en kraftig haveform af Grønlandsk Post. Derfor ligner den ikke de vilde belæg, som ligger i Grønlandsherbariet på Botanisk Museum i København. Men selvfølgelig kan sådan en haveform have andre arter indkrydset i sig.

Den er åbenbart aldrig kommet videre i herbariebehandlingen? I Alfred Hansens tid blev der til stadighed finbestemt herbariebelæg, som allerede var indkommet og lagt på plads - især hvis det så ud til at være et interessant floristisk fund for Danmark. Men meget af den slags husarbejde er blevet sparet væk i dette årtusind.

trist hilsen fra HENRY

PS: Jeg mener stadig ikke, at man kan inkludere Knudmose-Post i den normale skandinaviske Mose-Post. Sådan som man kan det med bestanden i Råbjerg Mose.

Besvar | Kommentér

Eva Olsen

Svaraktivitet:
    
(1051)
#8 Svar postet d. 30-03-14 kl. 17:19. Emne: Noget post-væsen...
Hej Henry. Når du siger Grønlandsk Post. Hvad så med de 10 støvdragere...?

Det tyder jo på mose-post

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#9 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 17:25. Emne: Noget post-væsen...
Hej Eva

Jeg kan ikke huske noget om, at vi talte støvdragere på Knudmose-posten. Men det er jo tyve år siden.

hilsen fra HENRY

Besvar | Kommentér

Side 1 af 5 - Gå til side 1 2 3 4 5

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator